Vi har igen haft mulighed for at fremvise vore produkter på jordbærkonferencen i Brædstrup i Jylland uge 43.
Vi har fokuseret på nematoden Nemamax (Heterorhabditis downesii), som virker på øresnudebille larver i jorden. Fordelen ved Nemamax er at den virker under kolde forhold, dvs. ned til 8 grader i jorden. Derudover SB Plant Invigorator, som har mulighed for at erstatte de nuværende insecticider sammen med andre nye produkter. En stribe af biologiske nyttedyr blev præsenteret som løsninger på skadedyrsproblemer og humlebier i isolerede kasser viste også deres aktivitet og vigtighed ved bestøvning.