Beskrivelse
Biologi/udseende
Til bekæmpelse af mellus = hvide fluer (Trialeurodes vaporariorum og Bemisia spp.) anvendes mellussnyltehvepse. Den voksne snyltehveps er ca. 2 mm. lang og kan lige akkurat ses uden lup. Den gennemfører sin udvikling fra æg til voksen på ca. 3 uger ved 25 grader. Hele dens udvikling foregår inde i mellusen. Det er de voksne hunner som stikker deres æg ind i mellusens larvestadier, hvorefter udviklingen af en ny snyltehveps starter. Der kommer således aldrig nye mellus ud af stukne larver, derimod kommer der en ny snyltehveps, som derefter kan
parasitere ca. 200 ny larver.
Stukne (parasiterede) mellus bliver sorte efter ca. 12 – 14 dage, mens ikke stukne forbliver hvide. Herved kan »kampen« mellem snyltehveps
og mellus nemt følges. Dette ses på undersiden af bladene. Der udsættes flere snyltehvepse, hvis der opdages nye angrebne steder eller hvis der er for få sorte.
Anvendelse
Det er altid en stor fordel for bekæmpelsen, hvis mellusene opdages i tide, og et tilstrækkeligt antal snyltehvepse sættes ud på planterne
straks efter at mellus ses. Hvis der allerede er mange mellus og evt. sort honningdug, må det anbefales at foretage en behandling med insektsæbe eller lignende 1 –2 døgn før mellussnyltehvepse udsættes. Temperaturen skal helst være over20 grader i min. 8 – 12 timer af dagen, og ved 25 –30 grader kan opnås en meget vellykket bekæmpelse.
Der anvendes 1 – 10 snyltehvepse per m², og hvor der er mange mellus kan der udsættes betydeligt flere. Bemisia kræver dobbent indsætning af Encarsia formosa. Udsætningen af snyltehvepse gentages 1 gang om ugen mindst 2 – 3 uger ved stærke angreb.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.