Til vores kunder og leverandører.

Det spanske firma Agrobio og det danske firma EWH BioProduction har samarbejdet i mange år. Firmaerne har flere fællestræk, – de startede begge op i sidste halvdel af halvfemserne, de er begge familie ejede, de producerer begge humlebier og nyttedyr til bekæmpelse af skadedyr, og de har begge fokus på kvalitet og leverance sikkerhed.

Med det formål at styrke begge firmaer har Agrobio pr. 1 april 2023 opkøbt EWH BioProduction.

EWH BioProduction fortsætter som vanligt.  Det vil afspejler sig bl.a. i at navnet er uændret, Erik W. Hansen fortsætter som direktør og alle vores dygtige og loyale medarbejdere fortsætter.

EWH BioProduction vil i de næste år udvide, med det mål  at styrke positionen på det skandinaviske og nordeuropæiske marked. Produktionsfaciliteter og personalestaben vil blive udvidet, og produktsortimentet bliver større til gavn og glæde for kunderne.

Vi ser alle frem til en spændende fremtid.