I denne tid har mange havee­jere stor aktivitet af biller i haven. Det drejer sig især om to forskel­lige biller: Øres­nude­biller og gåsebiller.

Øres­nude­biller er en fam­i­lie af biller, som er til at kende på det ’øre’, hvori føle­hornene er plac­eret. Snude­billerne har forholdsvis lange snuder, som inden for hver enkelt art er spe­cialis­eret til, på hver deres måde, at æde planterne i vores haver. Den øres­nude­bille, man oftest hen­viser til, er væk­sthuss­nude­billen (Oth­ior­rhynchus sal­ca­tus). Når den lige er kom­met frem fra pup­pen, er den sort med gule plet­ter, men bliver med tiden mere grålig at se på. Den er ikke så stor – blot 810 mm. Den vok­sne bille laver et ganske karak­ter­is­tisk ’bil­letk­lip’ i planter som rhodon­den­dron, aza­lea, prim­ula og jordbær.

Udover at klippe i planterne har øres­nude­billerne endnu et våben i arse­nalet, nem­lig deres larver. Larverne bor i jor­den og gnaver sig igen­nem rød­derne på planterne. Ved slemme angreb går planterne ud. Øres­nude­biller er langt fra kræsne og æder af mere end 200 forskel­lige planter.

Den anden type af biller, gåse­billerne, har stor forkærlighed for blom­ster. De æder løs af især støv­dragere, men viger ikke tilbage for at kvæste hele blom­sten. Gåse­billerne er flotte at se på og nemme at genk­ende. De har en met­al­skin­nende grøn ryg og blanke, brune dækvinger. Benene er tornede. Gåse­billerne er med en stør­relse på ca. 10 mm. en rel­a­tivt lille fæt­ter i en fam­i­lie, der også ind­be­fat­ter eghjorten, old­en­borre og hel­lige skarabæer.

Gåse­billernes larver er også let genk­endelige med deres brun­lige hoved, hvide krop og rel­a­tivt lange 3 sæt ben. Havee­jere – især i Jyl­land – sæt­ter ikke pris på det grådige afkom af gåse­billerne. De kan æde sig igen­nem rød­derne på store græsarealer. I en tør som­mer som denne har gåse­billerne rigtig gode vilkår, og netop nu er larverne ved at klækkes og kan gå i gang med at ødelægge plæn­erne nedefra.

Begge bille-​arter læg­ger deres æg i som­meren og efter 1015 dage kom­mer larverne frem. Gåse­billerne læg­ger de fleste af deres æg i juni, og øres­nude­billerne læg­ger æg i slut­nin­gen af juli og starten af august. Larverne for begge arter spiser sig store i løbet af sen­som­meren og overv­in­trer som larver. Når vejret bliver varmere i foråret går de igen i gang med at spise, indtil de er klar til at for­puppe sig.

De vok­sne biller er ikke sådan at få bugt med, men larverne kan bekæm­pes med nema­toder. Nema­toderne er mikroskopiske orm, som trænger ind i bil­le­larverne og fri­giver et toksin, der efter få dage dræber lar­ven. Sam­tidig opformerer nema­toderne sig inde i larven.

Det er nød­vendigt at kende bil­lens livs­cyk­lus for at kunne bekæmpe med nema­toder, da de kun virker på larverne. Gåse­bil­lens larver er til at finde allerede fra sidst i juni, og øres­nude­bil­lens larver bekæm­pes bedst fra slut­nin­gen af august og helt til slut­nin­gen af sep­tem­ber. I foråret, når larverne igen er aktive, kan man bekæmpe dem indtil de for­pup­per sig.

Nema­toderne skal van­des ud for at komme ned til larverne. Man blander dem op i vand og fordeler dem på de angrebne områder. Herefter van­des grundigt efter, dels for at sikre at nema­toderne er kom­met ned i jor­den og dels for at sikre nema­todernes livsvilkår. De har brug for meget fugtig jord for at trives. Man bør fort­sætte med at vande i mindst en uge og gerne meget læn­gere efter nema­toderne er kom­met i jor­den. Hvis de tør­rer ud, vil de forgå og virknin­gen udebliver.