I denne tid har mange haveejere stor aktivitet af biller i haven. Det drejer sig især om to forskellige biller: Øresnudebiller og gåsebiller.
Øresnudebiller er en familie af biller, som er til at kende på det ’øre’, hvori følehornene er placeret. Snudebillerne har forholdsvis lange snuder, som inden for hver enkelt art er specialiseret til, på hver deres måde, at æde planterne i vores haver. Den øresnudebille, man oftest henviser til, er væksthussnudebillen (Othiorrhynchus salcatus). Når den lige er kommet frem fra puppen, er den sort med gule pletter, men bliver med tiden mere grålig at se på. Den er ikke så stor – blot 8 – 10 mm. Den voksne bille laver et ganske karakteristisk ’billetklip’ i planter som rhodondendron, azalea, primula og jordbær.
Udover at klippe i planterne har øresnudebillerne endnu et våben i arsenalet, nemlig deres larver. Larverne bor i jorden og gnaver sig igennem rødderne på planterne. Ved slemme angreb går planterne ud. Øresnudebiller er langt fra kræsne og æder af mere end 200 forskellige planter.
Den anden type af biller, gåsebillerne, har stor forkærlighed for blomster. De æder løs af især støvdragere, men viger ikke tilbage for at kvæste hele blomsten. Gåsebillerne er flotte at se på og nemme at genkende. De har en metalskinnende grøn ryg og blanke, brune dækvinger. Benene er tornede. Gåsebillerne er med en størrelse på ca. 10 mm. en relativt lille fætter i en familie, der også indbefatter eghjorten, oldenborre og hellige skarabæer.
Gåsebillernes larver er også let genkendelige med deres brunlige hoved, hvide krop og relativt lange 3 sæt ben. Haveejere – især i Jylland – sætter ikke pris på det grådige afkom af gåsebillerne. De kan æde sig igennem rødderne på store græsarealer. I en tør sommer som denne har gåsebillerne rigtig gode vilkår, og netop nu er larverne ved at klækkes og kan gå i gang med at ødelægge plænerne nedefra.
Begge bille-arter lægger deres æg i sommeren og efter 10 – 15 dage kommer larverne frem. Gåsebillerne lægger de fleste af deres æg i juni, og øresnudebillerne lægger æg i slutningen af juli og starten af august. Larverne for begge arter spiser sig store i løbet af sensommeren og overvintrer som larver. Når vejret bliver varmere i foråret går de igen i gang med at spise, indtil de er klar til at forpuppe sig.
De voksne biller er ikke sådan at få bugt med, men larverne kan bekæmpes med nematoder. Nematoderne er mikroskopiske orm, som trænger ind i billelarverne og frigiver et toksin, der efter få dage dræber larven. Samtidig opformerer nematoderne sig inde i larven.
Det er nødvendigt at kende billens livscyklus for at kunne bekæmpe med nematoder, da de kun virker på larverne. Gåsebillens larver er til at finde allerede fra sidst i juni, og øresnudebillens larver bekæmpes bedst fra slutningen af august og helt til slutningen af september. I foråret, når larverne igen er aktive, kan man bekæmpe dem indtil de forpupper sig.
Nematoderne skal vandes ud for at komme ned til larverne. Man blander dem op i vand og fordeler dem på de angrebne områder. Herefter vandes grundigt efter, dels for at sikre at nematoderne er kommet ned i jorden og dels for at sikre nematodernes livsvilkår. De har brug for meget fugtig jord for at trives. Man bør fortsætte med at vande i mindst en uge og gerne meget længere efter nematoderne er kommet i jorden. Hvis de tørrer ud, vil de forgå og virkningen udebliver.