Voksne øresnudebiller, som laver “billetklip” i bl.a. rhododendron blade, er nu aktive. De vandrer fra plante til plante og efter parring lægger de æg på rødderne af rhododendron. Så allerede om 2 uger kan vi finde larver der er igang med at æde rødderne. Der er derfor nu tid til at planlægge bekæmpelsen med nematoder Ø (produkt nr. 280) i august måned. I mellemtiden kan de voksne bekæmpes med produktet “øresnudebille stop”, som også er et nematodeprodukt, som udlægges på små træplader under planterne, og lige under træflisen/bladene.